Håndtering af stigende vandmængder i vandløbene

Håndtering af stigende vandmængder i vandløbene - SEGES Projektsitet

Formålet er at finde langtidsholdbare løsninger til sikring af vandløbs afledningsevne under hensyntagen til vandmiljøet, så god dræning og afvanding kan opretholdes i dag og i fremtiden og dermed øge landmændenes økonomiske resultat. Målet er at forbedre udnyttelsen af eksisterende virkemidler og anvende nye teknologiske muligheder.

Projektets aktiviteter er rettet mod at finde løsninger i og omkring et vandløb, som kan bidrage til at reducere det nuværende og fremtidige pres på vandløbenes afledningskapacitet. Derfor vil båddronen, som er et nyt teknologisk redskab, blive testet i et udvalgt vandløb for at vurdere potentialet for at udnytte ny teknologi til at forbedre den traditionelle opmåling, hvor en mand med en GPS opmåler et vandløb. Yderligere vil hydrogeologiske modeller blive brugt til at undersøge effekten af forskellige virkemidler, der kan tilbageholde vand (f.eks. udnyttelse af opmagasineringskapaciteten i ådale og søer samt etablering af vådområder), i forhold til at reducere presset på vandløbene. Kombineret vil aktiviteterne bidrage med viden om, hvordan de stigende vandmængder i vandløbene håndteres, og hvilken effekt løsningsmulighederne har. Herunder er det en vigtig forudsætning, at der findes ny og effektiv teknologi til at dokumentere og kontrollere at vandløbene overholder regulativerne, så der er plads til at håndtere de stigende vandmængder.

Den langsigtede effekt af projektet er at bidrage til at sikre løsningsmuligheder for landmændene, der oplever afvandingsproblemer på deres landbrugsarealer.

Artikel i landbrugsavasien der opsummerer pointerne fra SEGES' video om opmåling af vandløb, til forbedret vidensgrundlag og kontrol af vandløbsregulativer.
Artikel om regulering af vandløb og at der skal betales efter det såkaldtenytteprincip.
Invitation til webinar, sendt pr. e-mail til interessenter.
Rapport omhandandlende ny opmålingsteknologis potentiale for at blive anvendt i kontrollen af vandløbsregulativers overholdelse med Gerå som case-study og fokus på opmåling af vandløb med båddrone.
Alle opslag på sociale medier ifm. proejktet, herunder promovering af webinarer og leverancer, med hensigt på at øge vidensdelingen.
Artikel på LandbrugsInfo om hvem der er ansvarlig for at vedligeholde dræn og rørledninger, så vandafledningskapaciteten opretholdes.
Præsentation om krav til SMV-screening for planer, vandløbsregulativer m.v. Oplæg for erfagruppe Vandløb d. 30. juni 2020.
Præsentation om konsekvenserne af terrænnært grundvand for landbruget og landmændenes behov for at sikre deres dræn frit udløb og god afvanding. Oplæg givet på IDA's temadag om terrænnært grundvand - udfordringer og løsninger den 31. august 2020.
Video omkring opmåling af vandløb med båddrone og GPS. Interview af Landinspektør Knud Klausen fra LE34, sektionsleder Ole Smith fra Orbicon, samt SEGES konsulent Line Bønnelycke Nørgaard.
Webinar afholdt d. 08.12.20 af SEGES, i samarbejde med WSP, med 73 deltagende. Webinaret omhandlede muligheder og udfordringer ved at benytte en række forskellige nyere teknologier til opmåling af vandløb.
Præsentation om ændringer i grundvandsstand og landbrugets øget behov for vandafledning i vandløb. Oplæg på SEGES temadag om klimatilpasning i markbruget den 27. august 2020.
Der er faldet rekordmeget nedbør i februar 2020, og vandløbene overalt i Danmark er overbelastede. Fremtidens klimaforandringer vil bringe endnu mere nedbør med sig, og det er nødvendigt at finde langsigtede helhedsorienterede løsninger.
Artikel i Landbrugsavisen (Mark+) der opsummerer pointerne fra SEGES' video om de afvandingsmæssige udfordringer i de danske vandløb.
For at opretholde en rentabel landbrugsproduktion og sikre miljøet er det nødvendigt, at der findes løsninger som er tilpassset de lokale varierende udfordringer, forhold og muligheder, og tager hensyn til de mange forskellige arealinteresser og mål.
Rapport indeholdende landskabsanalyse og systembeskrivelse af Gerå's hydrologiske opland. Herunder en undersøgelser af hydrometrien for selve Gerå sant en stationær og dynamisk beregning af udvalgte oversvømmelsesscenarier.
Besigtigelsestur af Gerå med lokale lodsejere for at se vandløbet, oplandet og nuværende problemområder samt undersøge hvor det er muligt at lave tiltag.
Rapport om modelanalyse af udvalgte virkemidlers effekt i forhold til forbedret afvanding i det udvalgte projektvandløb Gerå. Virkemidlerne oprensning, vådområde, miniådal, vandparkering og dobeltprofil er blevet undersøgt.
Præsentation og gennemgang af modelopbygning og resultater for modellering af udvalgte virkemidler til forbedret afvanding i vandløb. Gerå i Nordjylalnd udgør caseområde.
Video til de sociale medier omkring afvandingsmæssige udfordringer, og hvordan det påvirker dyrkning af landbrugsarealer. Interview af berørte lodsejere samt SEGES specialist Rikke Krogshave.

© 2021 - SEGES Projektsitet